HugBag Design

 

Hovedpointer:

Oplevelse af egen krop.

Jeg gør !

Frister til variation.

Rigt men simpelt.

Børnene viste vej.

 

NYSGERRIGHEDEN

En af de større drenge i projektet søgte sig gerne til vandsengens puder. Ofte med en ensidighed og styrke, der kunne få Snoezelen-personalet til at tvivle på om de havde noget relevant at tilbyde. I tråd med personalets anerkendende tilgang og projektets intentioner om at tænke i potentialer, foreslog vi et mulighedsrum omkring en stor sæk, der kunne reagere på drengens adfærd. Kunne sækken monstro gøre det endnu mere givende at trykke varieret, og derigennem befordre så meget mere end blot gentagen bevægelse. Med dette in mente kunne personalet bedre se relevante muligheder for at også denne dreng kunne få glæde af at Snoezle hos dem. Et andet Snoezelen-sted kunne se klare paralleller til et af deres børn, så personalet udvekslede erfaringer og begyndte at gå på opdagelse i kvaliteterne i det eksisterende samspil for at bygge hvad der kom til at hedde en HugBag.

Grund- eller kropssansernes (taktil, proprioceptiv, vestibulær) betydning fremhæves ofte i Snoezelen, men man kan let få det indtryk at oplevelsen af egen bevægelse – som føles uanset hvor begrænset denne bevægelse måtte være – sjældent er fuldt medtænkt endsige i fokus; måske tilmed intuitivt afskrives som alene at handle om umulig mestring. Børnene viste os her vejen, og pegede på at oplevelsen af egen krop kan være en vigtig del af Snoezelen-stunder, og de berigede vort syn på projektets fokuspunkt omkring kroppen.

TINGEN SELV

HugBag er stor, rund og blød form med lys- og lydspil. Når man trykker på den, reagerer den med simpelt lys og lyd tæt koblet til det man gør; varierer man sit tryk udfolder der sig tillige et rigt lydunivers. Når den er overladt til sig selv står den med et let kaldende lys. Grundtanken er at det skal være let at komme i gang, idet en hvilken som helst lænen-sig giver lyd, samtidigt med at sidelænds variation i bevægelsen giver en endnu rigere feedback, der næsten opleves som havende sit eget liv.

HugBag findes både som en fortryllet gymnastikbold med en simpel indre lyscirkel og i en polstret udgave med et mere rigt lysspil. Der er tillige forskellige lyduniverser med forskellige karakterer og balancer mellem de to lydlag, der kan tænkes ind i forhold til barnets arousal.

UDVIKLING

SID-projektet handler bl.a. om at kunne lade børnene påvirke udviklingsarbejdet, og med såvel HugBag som WaterBed kom grundinspirationen fra børnene selv. HugBag har været længe undervejs. Den startede med en meget hurtig skitse. Den var tænkt uden lyd, men efter at personalet udforskede ’puderiet’ herunder sætte lydeffekter på børnenes pudebrug, blev lyddelen det vigtigste.

I en co-design workshop afprøvede vi muligheder for diverse lyd- og lysspil samt forskellige konstruktioner i form af en halvkugle og en blød kæmpe-tumler. Udfra denne workshop fremstod lyd snarere end lys som det her bedst koblede til det kropslige. Interessen samlede sig om kramgodheden, mens lod vi andre design adressere hhv. småpuslen (MalleablePillow, StripyCloth) og samgøren (ActiveCurtain, Waterbed). Til gengæld skete der en krydsbefrugtning fra en havsfære version af ActiveCurtain i en af vore workshops og vi endte med at berige en gymnastikbold med en fornemmelse for tryk samt indre lyd og lys. I de første versioner lyser der blot en indre ring af lys koblet ting mængden af aktivitet, men i en sen version er lyset koblet til både sted og lyd; lyset er således primært forstærkning.

For de fleste af børnene er trommeri det første de associerer til når ting inkl. HugBag giver lyd. Vi valgte imidlertid at gøre andre typer af interaktion mere interessant; dels fordi der allerede findes rig mulighed for at tromme, dels fordi trommen let leder til en trummerum og til brug af hånden snarere end hele kroppen. Dette valg hænger sammen med projektets fokus på oplevelsen af egen krop som en vigtig del af den samlede oplevelse. Til dette bidrager den graduerede respons, hvor HugBag kobler den gradvise lænen-sig til et sammensat men gradueret lydbillede. Man kan således næsten ikke undgå at blive en del af et foranderligt lydunivers. Dertil kommer at personalet -på granske enkel vis via en farvecirkel- kan skifte karakteren trinløst, så den passer til barnets arousal.

 

Se også:

https://sid.desiign.org/portfolio/hugbag-g/