De tre designstuderende fra IT-Universitetet i København som arbejdede med i SID i efteråret, er også med i dette forår. I løbet af foråret vil de udforske hvordan intelligente tekstiler kan være relevante for Snoezelen. I de næste par uger kommer de til at sidde på Lunds Tekniska Högskola og sketche og bygge på designs, der senere bliver introduceret til børnene og personalet på et af de tre Snoezelen-centre. På baggrund af dette arbejde afleverer de sidst i maj deres bachelorprojekt. Inden de når så langt vil der løbende komme små opdateringer her på websitet.